Lækker opskrift på hjemmelavet flødeboller

Lækker opskrift på hjemmelavet flødeboller

Flødeboller er en ægte klassiker, som får munden til at løbe i vand bare ved tanken om det chokoladeovertrukne skum. Derfor forsøger mange sig også med at lave flødeboller på egen hånd, og du kan faktisk lave nogle utroligt lækre flødeboller hjemmelavet, der slår butikkens med flere længder, hvis du følger en god opskrift.

Derfor får du her en lækker flødebolleopskrift, som naturligvis også er nem at følge, så du er sikret et godt resultat. Du kan også læse med i en af vores andre opskrifter på eksempelvis gulerodskage eller banakage, hvis du har lyst til noget andet end flødeboller.

Få den perfekte flødebolle form

Det er forholdsvis simpelt at lave en flødebolle, for du skal kun bruge nogle få ingredienser, som er nemme at få fat på. Her får du en opskrift, der rækker til 12 flødeboller.

Til dine flødebollebunde skal du bruge:

  • Flormelis: 40 gram
  • Marcipan: 300 gram

Til flødebolleskum:

  • Sukker: 250 gram
  • Æggehvide: 150 gram
  • Glukosesirup: 110 gram
  • 1 vaniljestang
  • Vand: 70 gram

Til overtrækket:

  • Mørk chokolade: 400 gram

Sådan laver du flødebollebundene:

  1. Drys lidt flormelis ud på dit bord
  2. Rul marcipanen ud i et lag på 5 mm
  3. Stik 21 bunde ud med en udstikker på 6 cm i diameter
  4. Bag marcipanen i 8-9 minutter ved 175 graders varmluft
  5. Lad dem køle af

Sådan laver du flødebolleskummet:

  1. Bland indholdet fra vaniljestangen sammen med sukkeret
  2. Bland sukkeret i en gryde med vand og sirup og kog op under omrøring
  3. Temperaturen skal nå præcis 117 grader – tag gryden af varmen herefter
  4. Pisk dine æggehvider sammen til de er stive men luftige
  5. Hæld sukkermassen over æggehviderne i en tynd stråle, mens du konstant pisker
  6. Pisk i 8-10 minutter, indtil du har en god konsistens, der ikke falder sammen
  7. Put skummet i en sprøjtepose
  8. Sprøjt ud som en top på dine flødebollebunde med en stjernetylle eller lignende
  9. Sæt flødebollerne til side i ca. 1 time på dit køkkenbord

Sådan laver du chokoladeovertrækket:

  • Start med at temperere chokoladen
  • Placer dine flødeboller på en rist med bagepapir under risten
  • Hæld chokolade over flødebollerne med en ske lidt efter lidt
  • Du kan også hælde chokolade i en høj skål for herefter at dyppe flødebollerne i chokoladen én efter én

Sværere er det faktisk ikke at lave flødeboller, men der er alligevel nogle ting, du skal være opmærksom på undervejs. Her er det især vigtigt at fange den rette konsistens i skummet, da du ellers risikere at få en flad flødebolle. Følg derfor opskriften til punkt og prikke, og husk at piske indtil skummet er sejt og kan stå på egen hånd. På den måde kommer skummet også til at stå i en flot form, når du sprøjter det ud på dine bunde.

Relaterede indlæg

Øjenbrynsskygge test – fuldend din makeup med en god øjenbrynsskygge

Øjenbrynsskygge test – fuldend din makeup med en god øjenbrynsskygge

Shampoo tørt hår test – Kom dit tørre hår til livs

Shampoo tørt hår test – Kom dit tørre hår til livs

Krøllejern bedst i test – Få flotte krøller hver gang

Krøllejern bedst i test – Få flotte krøller hver gang

Få sunde negle med den bedste neglebåndscreme

Få sunde negle med den bedste neglebåndscreme

Nyeste Artikler

Følg med på Facebook!

Facebook Pagelike Widget