En guide til hvordan du kan pynte dine vægge
Mangler du inspiration til, hvad du kan hænge af pynt på væggene i dit hjem? Hvis du har triste og hvide vægge i dit hjem, som du gerne vil dekorere – så har du masse muligheder at vælge imellem!
Flotte plakater
En flot og dekorativ plakat er en klassiker at hænge på sin væg. Du kan efterhånden finde en masse slags plakater fra forskellige kunstnere eller stilperioder. Du kan både finde plakater, der har flere motiver eller nogle som er mere abstrakte. Det kan også være plakater, der er aftryk af gamle malerier. Så du kan pynte dine vægge med flotte Henri Matisse motiver eller af mexicanske Frida Kahlos farverige malerier.
Plakater er i hvert fald en sikker vinder, når det kommer til pynt på din væg. Du kan også gøre det mere personligt med særlige inspirerende citater, eller de sjove dialekt plakater.
Vægplanter
Planter er i sig selv en allertiders pyntegenstand i ethvert hjem – men du kan gøre mere ud af din væg med vægplanter! Det kan skabe en hyggelig og naturlig stemning i dit hjem, og det er ideelt til at fylde tomme rum ud. Du kan vælge vægplanter, der kan se smukt ud både i dit soveværelse, stue eller badeværelse. Vægplanter hjælper også til indeklimaet i dit hjem, da planter er ideelle til at fjerne lugtegener.
Forhør dig ved dit lokale plantecenter, hvilke planter du skal vælge til dit hjem, og find flotte krukker, som du kan placere dine vægplanter i.
Spejle i forskellige størrelser
Spejle er idéelle at hænge på dine vægge, hvis du mangler lidt til indretningen i dit hjem. Det kan bringe lys ind, og det kræver ikke meget plads for at kunne hænge et spil. Du kan kombinere spejle i forskellige størrelser, så du har en væg, der kan give en anderledes dynamik i rummet . Der findes også spejle i forskellige farver, hvor glasset enten er rosa eller grønt. Du har måske sikkert også set influencers bruge gulvspejlene til deres instaposts? Du har en masse muligheder, og derfor kan du indrette din væg, så det reflekter din personlige smag.
Spejle kan komme i forskellige prisklasser, så du behøver ikke at skulle bruge en masse penge på at finde et spejl, der kan være helt unikt til dit hjem.
Hylder med indbygget lampe
Hylder er et tidsløst møbel, der er at finde i alle hjem. Men du kan gøre dine hylder til noget helt personligt ved at bygge din hylde med en lampe. Det er et perfekt sted, hvor du kan stille små nips ting, eller du kan vise din imponerende bogsamling.
Med en lampe indbygget i din hylde får du mere lys til rummet og det gør en masse for indretningen af din væg. Det kan se ret så flot ud og er en genial måde at pynte sin væg på, hvis du mangler inspiration.
No Comment