Er din kæreste ved at gå fra dig?
Lær at tyde tegnene på, om din kæreste er ved at gå fra dig
Har du længe fornemmet, at din kæreste ikke prioriterer dig og jeres forhold? Måske kan være små ting, som at han ikke svarer på dine beskeder, er kort for hovedet, når I snakker sammen eller ikke tager telefonen, når du ringer. Det er ikke en rar følelse og derfor kan du lære at tyde de tegn, som han udviser og måske komme ham i forkøbet, før det kommer til, at I slår op. Det er nemlig sjældent, at man går fra hinanden ud af det blå. Der kan være signaler, som du har overset eller måske ikke vil erkende overfor dig selv. Lær at tyde tegnene på, om din kæreste er ved at gå fra dig i denne artikel.
1. Ingen tid til kærtegn
Man bemærker ofte, at der er noget i vejen, når der ikke er tid til kærtegn længere. Det kan være ting, som din kæreste ikke vil holde dig i hånden, nusser dig ikke længere i håret el. nakken eller fjerner sig, når du rører ved ham, når I er nær hinanden. Hvis han ikke længere har tid til at gøre disse ting, så kan det være et begyndende tegn på, at din kæreste er ved at gå fra dig. Det er ikke kun sexdelen, der er vigtigt i et forhold. De små ting, såsom at holde i hånden, nusse og kærtegne hinanden, er også en vigtig del af dit parforhold.
2. Hans kropssprog
Har du bemærket, at din kærestes kropssprog er anderledes? Hvis din kæreste ikke er god til at sætte ord på sine følelser, så kan du tyde meget ud fra hans kropssprog. Kan han ikke holde øjenkontrakt med dig, eller smiler han ikke til dig så ofte længere? Hvis hans kropssprog generelt er afvigende og du kan fornemme, at der er en distance mellem jer, så kan det godt betyde, at der er noget i vejen.
3. Han vil ikke snakke
Hvis du har forsøgt flere gange at snakke med din kæreste om jeres situation, men han stopper samtalen og går – så kan der lægge mere bag dette. Det kan være, at han allerede har taget en beslutning om at afslutte forholdet. Det kan også være, at han bare er stresset eller har tankerne et andet sted – men hvis du fornemmer, at alle dine spørgsmål bliver svaret med et “hmm”, så skal du være varsom. Hvis han ikke vil snakke om sin dag med dig, og bare sidder og kigger på sin mobil, når han er hjemme fra arbejde, så kan der være noget mere bag dette.
4. Han starter skænderier hele tiden
Et parhold er ikke helt foruden skænderier – det kan selv forekomme i de mest sundeste forhold. Hvis I derimod ikke laver andet end at skændes, så kan det være et tegn på, at der er noget i vejen med jeres forhold. Hvis din kæreste hele tiden starter et skænderi, kan det være et tegn på, at der er noget mere i vejen. Det kan være, at han ikke kan formulere sig på andre måder, og derfor vælger at starte ligegyldige skænderier med dig over små ting. Det er fint at kunne tale med hinanden om ting, der går jer på – men hvis den eneste måde, I kommunikerer på, er at skændes – så kan det være en stor signal, som du skal være opmærksom på.
5. Han prioriterer anderledes
Det er godt at kunne give hinanden frirum og der skal være plads til arbejde eller studie, uden I skal være sammen med hinanden. Men er de mange aftener sammen på sofaen pludseligt blevet erstattet med øl sammen med drengene eller en masse overarbejde? I et parforhold skal man give tid til hinanden, også selvom ens skema er godt booket op. Hvis din kæreste ikke længere prioriterer dig, men hellere vennerne gang på gang, så vil han ikke dig og jeres forhold nok.
Du behøver ikke at være nervøs, hvis du kan spotte en af disse tegn ved din kæreste. Det kan være en god grund til, at han ikke har tid til at ses eller hvis han har meget arbejde, og derfor ikke lige vil snakke som det første, når han kommer hjem. Hvis du kan se flere af disse tegn hos din kæreste, så bør du være mere opmærksom. Så kan det være, at han langsomt er på vej ud af jeres forhold.