Få dit tøj til at fremstå nyt i længere tid
De fleste af os bruger mange penge på nyt tøj, og du kender helt sikkert til, hvor svært det kan være at modstå fristelsen til at tage ud og shoppe, når du har lidt tid til overs i hverdagen. Garderoben skal jo opdateres en gang imellem, for moden skifter, og det gamle tøj slides.
Men med det sagt, så er du formentlig interesseret i at få dit elskede og dyre tøj til at holde sig pænt i så lang tid som muligt. Desværre mister nyt tøj hurtigt glansen, hvorfor det kommer til at fremstå slidt.
Men det er der faktisk noget, du kan gøre ved. Ved at følge vores simple tips her på siden, kan du undgå grimt tøj, og du kan få hele garderoben til at fremstå ny i længere tid – lige meget om der er tale om sort tøj, farverigt tøj, basic tøj eller tøj med broderinger.
3 tips til at passe godt på dit tøj
Ved at passe godt på dit tøj og tænke lidt over tingene i det daglige, kan du faktisk forlænge tøjets levetid betragteligt og få det til at fremstå pænt og lækkert i lang tid. Det kan du bl.a. gøre ved at følge disse tips:
- Vask ved lave temperaturer: Når du smider tøjet i din vaskemaskine, skal du gerne vælge et program med en temperatur på 30 grader. Generelt er det også en god idé at vaske så lidt som muligt, da vask altid slider på tøjet.
- Hold igen med tørretumbleren: Tørreprocessen slider på dit tøj, og du bør derfor lufttørre dit tøj, når det er muligt. Ellers kan du gå efter en god og skånsom tørretumbler.
- Vælg kvalitet: Hvis du vælger tøj i gode materialer, vil det helt automatisk holde sig pænt og lækkert i lang tid.