Makeup kan gøre meget for vores ansigter. Det kan gøre, at vi ser mere friske ud, og fremhæver områder af vores ansigter, som vi er særligt glade for.
Makeup har været for mange kvinder en fast rutine i deres hverdag i mange år, og derfor findes der også utallige måder, man kan bære sit makeup på. Det er op til dig selv, hvordan du vil bære din makeup og hvor meget du vil have på.
Det unikke ved makeup er, at man kan eksperimentere og finde en rutine, der fungerer for en. Man lærer ikke at lægge en perfekt makeup fra start – det kræver lidt øvelse og snart kan du teknikkerne og finder de produkter, som du kan lide.
Se vores 4 makeup tips nedenfor
1. Få fyldigere læber med en lipliner
Hvis du ikke har læber som Angelina Jolie – hvilket kun er få der reelt har – så frygt ej! Der er metoder, du kan benytte dig af, for at få mere fyldige og sensuelle læber.
Her er liplineren din bedste ven! Start med at påføre lidt læbepomade på dine læber. Du kan også prøve en læbescrub, der giver bløde læber. Det gør, at de ikke bliver udtørret at se på. Brug hernæst en lipliner, der matcher din naturlige læbefarve. Det er meget forskelligt fra person til person. Slut af med en naturlig læbestift. Og voila, du får mere fyldige læber, der ser sensuelle og kysse klar ud!
2. Fremhæv din øjenfarve med øjenskygge
Der findes et hav af forskellige øjenskyggefarver, som du rigtig kan eksperimentere med, og danne nogle helt unikke looks. Du kan gøre en masse for at fremhæve dine øjenfarve med de rigtige farver øjenskygge.
Du skal tænke i komplementærfarver, når du skal finde en øjenskygge, der matcher din øjenfarve. Hvis du har grønne øjne, så er komplementærfarven rød. Derfor skal du bruge øjenskygge med rødlige nuancer. Det behøver ikke at være skrigrød, men derimod farver som rosa, lyserød eller lilla, der også har rødlige undertoner i sig.
3. Vær opmærksom på din øjenform
Vi har alle sammen forskellige slags øjenforme, og her kan specielle typer af makeupteknikker fungere anderledes for nogle end andre. Ikke dermed sagt, at den specifkke makeup ikke vil passer til dig – du skal måske bare gøre noget lidt anderledes for at få den rette effekt.
Der er f.eks. mange, der bruger flydende eyeliner for at få et cateye look. Det er super flot til alle, dog kan ens formen på ens øjne gøre, at du skal bruge anderledes teknikker. Hvis du har det, man kalder “hooded” eyes, så vil den normale teknik ikke fungere.
Se med i videoen her, og lad dig inspirere, når det kommer til påførelse af eyeliner med folk med hooded eyes.
4. Få flotte vipper med en øjenvippebukker
Hvis du gerne vil have lange og flotte vipper, så skal du bruge en øjenvippebukker. Specielt hvis du har vipper, der ikke altid makker ret.
En øjenvippebukker vil blive din bedste ven! Hvis du ikke i forvejen har en, så er den værd at købe til din makeup pung. Her er et godt tip at varme din øjenvippebukker med en føntørrer.
Nu tænker du – “hvorfor skal jeg dog gøre det”? Det skyldes, at varmen fra føntørren hjælper med at holde dine vipper bukket op til flere timer, og gør det nemmere for dig at bukke vipperne. Husk at lade din øjenvippebukker køle lidt af, før du bruger den. Ellers kan du komme til at brænde dig!