Guide: Vores 4 tips til indretning af et lille badeværelse
Har du et lille badeværelse?
Det er ikke alle, der har verdens største badeværelse. Hvis du bor i en lejlighed, rækkehus eller sågar en kolonihavehus, så kan pladsen godt være minimal. Heldigvis findes der tips til, hvordan du kan skabe mere plads og rummelighed i et lille badeværelse.
Et badeværelse er et vigtigt rum. Selvom det ikke er her, du tilbringer det meste af din tid, så besøger du alligevel badeværelset et par gange i løbet af en dag. Derfor skal rammerne for dit lille badeværelse være på sin plads.
Drømmer du om det store luksuriøse badeværelse, som du ikke helt kan efterleve med de få kvadratmeter, som du har? Så skal du ikke lede længere.
Læs om vores 4 tips til indretning af et lille badeværelse nedenfor!
1. Udnyt vægpladsen
Hvis du ikke har meget plads på det lille badeværelse, så kan du udnytte alt pladsen, som du har på dine vægge. Det tager nemlig ikke gulvpladsen fra dig, og det er også meget mere dekorativt med hylder på væggene. Du kan vælge hylder, hvor du kan placere alt dit hudplejeprodukter eller en hylde, hvor dine håndklæder kan ligge på.
2. Få et ophængt toilet og håndvask
Du kan spare en masse plads, hvis du får hængt dit toilet eller håndvask op på væggen, fremfor at det står på gulvet. Det syner nemlig af mindre, og giver rummet mere plads. Det gør også rengøringen betydelig nemmere, så du ikke skal flytte rundt på en masse, når der skal støvsuges eller vaskes gulv. Du skal blot være sikker på, at dine vægge kan holde til at have et ophængt toilet og håndvask. Rådfør dig ved din lokale VVS-mand, hvis du er tvivl.
3. Overvej farverne på dit badeværelse
Det er ikke ligegyldigt, hvad du vælger af farver ude på dit badeværelse. Hvis du gerne vil have, at badeværelset syner af mere, så vælg da nogle lysere farver. Det er en effektiv måde at snyde med rumstørrelsen med. Specielt hvis du ikke har et vindue ude på dit badeværelse, der kan bringe mere lys ud på badeværelse. Du kan tilføje andre farver via dine håndklæder eller ved at male en væg i med noget farverigt maling.
4. Tænk praktiske løsninger!
Et lille badeværelse kræver praktiske løsninger. Hvordan kan du bedst opbevare dine ting, når pladsen er minimal? Der findes flere forskellige praktiske muligheder, når det kommer til mindre badeværelser. Tænk f.eks. at investere i skab med spejl. På denne måde kan du både have et pænt spejl hængende, og inde bagved kan du opbevare dine ting. Ganske smart!
Se også vores guide til indretning af soveværelset her
1 Comment
Comments are closed.