Yoga er en gammel træningsform, som har flere årtusinder bag sig. Men det betyder ikke, at træningsformen er forældet og upopulær. Tværtimod. Yoga er populært, som aldrig før. Det er en træningsform, som er sundt for både din krop og sjæl. Gode yogaøvelser kan være med til at give et pusterum i en hektisk hverdag, hvor der ellers ikke er meget plads til fordybelse og indre ro.
De mange fordele ved træningsformen
Når du dyrker yoga jævnligt, så vil du hurtigt opleve alle de fordele, som træningsformen kan bidrage med. Dine muskler og led smidiggøres samtidig med at yoga kan forbedre din koordinations- og balanceevne. Du vil ligeledes opleve, at du efter en endt yoga-session vil have fornyet energi og mere overskud til resten af dagen.
Du vil allerede begynde at opleve en effekt af yogaen efter de første par gange. Én af yogaens kvaliteter er, at den ikke på samme måde kan belaste kroppens muskler, som det fx er tilfældet med løb og cykling, og du har derfor mulighed for at dyrke yoga hver eneste dag, hvis du ønsker det. Yoga kan dyrkes både alene eller med nogle gode veninder.
Start med nogle simple øvelser
Hvis du er nybegynder, så begynd gerne med nogle simple og lette øvelser, som vil give dig en god begyndelse på dit yoga-eventyr. Herunder i videoen vil du blive præsenteret for nogle gode yogaøvelser. Her vil du blandt andet få indsigt i simple øvelser, såsom barnets stilling og kat-koen. Undervejs i sessionen, så vil der være fokus på både åndedrætsteknik og kropsstillinger.